Teorihold - S/F Enighed
Nu kan du tage din teoretiske duelighedsprøve hos os
Sejlerskolens nystartede teorihold gør det muligt for dig, at fuldende dit duelighedsforløb hos os i foreningen.
Underviseren er Thomas Gudmand-Høyer (yachtskipper af 3. grad, formand for Fiskerihavnen, Sydhavn og Bådforeningen Trekanten)

GARMIN Navionics, søkort over Kalveboderne.
Undervisning
Teoriundervisningen begynder, når det praktiske hold slutter og skolebådene står på land over vinteren.
Undervisningsgangene er samme tid som til den praktiske undervisning, nemlig:
Mandage kl. 17.30-19.30/20.00 i sejlforeningen Enighedens klublokale: Bådehavnsgade 41, 2450 København SV.
Teoriundervisningen er gratis, da den er frivillig ligesom alt andet undervisning i Sejlerskolen.
Der vil dog være en egenbetaling på 750,- pr. elev for bøger, søkort og materialer til undervisningen, som Sejlerskolen indkøber.
Sejlerskolen benytter Søfartsstyrelsens anbefaling: Duelighedsbogen, lærebog i Navigation og Søsikkerhed af Jørn Duffy Villumsen og Jørgen Raben.
Undervisningen starter i begyndelsen af oktober og ender med den teoretiske duelighedsprøve til marts.
Der er ca. 20 undervisningsgange fordelt henover de 5 måneder i vintersæsonen, hvor alle ferier er undtaget.
Afbud
Må du melde afbud, er det dit ansvar at melde ordentlig besked til Thomas. Sejllederen kan også modtage afbud, men det foretrækkes, at I kontakter Thomas pr. telefon ved enten at ringe eller skrive en SMS.
Der er mødepligt til undervisningen, da man skal op til duelighedsprøven i teoretisk sejlads til foråret.
Vi anbefaler derfor, at man ikke udebliver fra mere end 5 undervisningsgange i løbet af de ca. 5 måneders undervisning i vintersæsonen.
Sejlerskolens instruktører er alle frivillige inkl. Sejllederen, derfor vær venlig at give ordentlig besked i ordentlig tid.
Tilmelding
Tilmeld dig holdet ved at oprette en bruger, og derefter tilmelde dig holdet.
Se evt. vores guide til tilmelding.
Har du spørgsmål til tilmeldingen, kan du altid kontakte os her eller ved at skrive en mail til sejlerskole@enighed.dk
## FORM:5 ##