Praktisk hold - S/F Enighed

*Der er ikke flere ledige pladser på Sejlerskolens Praktiske Hold 2025. Der er til gengæld ledige pladser på Teoriholdet 2025 med opstart til efteråret, og til ventelisten for Sejlerskolens Praktiske Hold 2026. Kontakt os for at høre nærmere.

Lær at sejle for sejl alene

Hos Sejlerskolen i S/F Enighed lægger vi vægt på kunsten at kunne sejle for sejl alene. Derfor har vores skolebåde af princip ikke nogen påhængsmotor. Hos os lærer du at anduve og anløbe vores havn på en sikker måde alene for sejl. Du lærer om sikkerheden til søs og alt det,  som du skal kunne for at kunne bestå duelighedsprøven i praktisk sejlads til efteråret. Prøven er udstedt af Søfartsstyrelsen i samarbejde med Dansk Sejlunion og Dansk Yacht Union m.fl. Det er vores anbefaling, at alle sejlere har et duelighedsbevis til sejlbåd, hvis man er indehaver, og dermed ansvarspligtig for af en sejlbåd og dens besætning. 

Et krav til din duelighedsprøve er, at du skal have motorkendskab, derfor gennemgår vi skolens egen påhængsmotor op til din prøve og giver dig en grundlæggende forståelse af den type motor som et led i din undervisning.

Et andet krav er, at du skal kende søfartens vigeregler. Du kan læse mere om duelighedsbeviset her: https://www.soefartsstyrelsen.dk/fritidssejlads/beviser-og-certifikater/duelighedsbevis

Informationer

Undervisningen er mandage i tidsrummet 17:30-19:30 i hele sommersæsonen, som starter i slutningen af april, hvor prøven generelt finder sted omkring slutningen af september eller start oktober.

Der er undervisning hver mandag i sommerferien, hvor man derfor skal melde sin ferie til Sejlerskolen. Vi vil desuden planlægge dagsture i sommerferien, alt sammen på frivillige initiativer fra Sejlerskolens instruktører.

Vi anbefaler, at man ikke udebliver fra mere end 5 undervisningsgange i løbet af de ca. 5  måneders undervisning i sommersæsonen.

Linda med spileren sat.Linda med spileren sat.Praktiske informationer

Sejlerskolen råder over to H-både:

Linda (hvid) og Nell (grøn).

De ligger fortøjret i Fiskerihavnen, Bådehavnsgade “Vej 6”, forsæt ud på fortøjningsbroen, helt ned til broens “T-kryds”, hvor de ligger fortøjret i T-krydsets højre hjørne.

Første dag man mødes vil være til april til forårsklargøring af skolebådene. En indkaldelse om dette vil komme på E-mail, når man er tilmeldt holdet.

Man mødes i klubbens hus, som har adressen: 

Sejlforeningen Enighed:
Bådehavnsgade 41,
2450 København SV.

Her vil man modtage yderligere informationer, modtage sin bog i praktisk sejllads af Dansk Sejlunion, få et sæt reb til knob, samt møde klubbens frivillige instruktører og hinanden, alt i mens vi klargører bådene til endnu en sæson på vandet.

Man mødes generelt nede ved bådene, med mindre man får andet at vide af instruktørerne.

Hvis det er for dårligt vejr til at sejle, (ingen vind eller storm) så vil vi lave dagens lektion indenfor i klubhuset, med at øve stik, kigge på sejlteorien og besvarer spørgsmål.

Afbud

Må du melde afbud, er det dit ansvar at melde ordentlig besked til dagens sejlinstruktører. Sejllederen kan også modtage afbud, men det foretrækkes, at I kontakter sejlinstruktørerne først enten pr. mail eller telefon.

Der er mødepligt til undervisningen, da man skal op til duelighedsprøven i praktisk sejlads til efteråret.

Vi anbefaler derfor igen, at man ikke udebliver fra mere end 5 undervisningsgange i løbet af de ca. 5 måneders undervisning.

Sejlerskolens instruktører er alle frivillige inkl. Sejllederen, derfor vær venlig at give ordentlig besked i ordentlig tid.

Tilmelding

*Der er ikke flere ledige pladser på Sejlerskolens Praktiske Hold 2025. Der er til gengæld ledige pladser på Teoriholdet 2025 med opstart til efteråret, og til ventelisten for Sejlerskolens Praktiske Hold 2026. Kontakt os for at høre nærmere.

Tilmeld dig holdet ved at oprette en bruger, og derefter tilmelde dig holdet.

Se evt. vores guide til tilmelding.

Har du spørgsmål til tilmeldingen, kan du altid kontakte os her eller ved at skrive en mail til sejlerskole@enighed.dk

## FORM:5 ##


Sejlerskole