Rigtig godt nytår til alle:) Solhvervet har været på besøg, og dagen er nu allerede tiltaget med hele 13 minutter og 34 sekunder!!! Lad det være et godt varsel om at et keeeedeligt 2020 nu er ovre, og at det nye år stødt og kærligt vil åbne sig imod de ting vi godt kan lide. Der skal klargøres og planlægges sejlture, og de nye projekter og ideer i foreningen skal søsættes. Og sidst men ikke mindst har vi en ordenlig bunke havnesocialitet at indhente sammen. DOG skal de hårdt prøvede pandemi-baller holdes stramme lidt endnu, før alt det gode kommer, og selvom vi egentlig ikke gider snakke mere om corona, må vi have lidt tålmodighed og håbe at vaccinerne snart viser deres værd. Indtil da lægger vi os fortsat op af Dansk Sejlunions retningslinjer, som på nuværende tidpunkt lyder:

*Alle indendørs idrætsanlæg – herunder klubhuse og klubbernes andre bygninger - skal holdes lukket. Undervisning, generalforsamlinger etc. kan således ikke gennemføres fysisk i perioden. Forbuddet gælder uanset, om man underviser et hold på over eller under 10 personer. Vi opfordrer til, at I gennemfører planlagte aktiviteter digitalt så vidt muligt.

*
Muligheden for at samle 50 børn og unge til og med 21 år er ikke længere muligt. Der gælder nu et forsamlingsforbud på 10 for alle uanset alder og formål. 

*
Man kan fortsat gennemføre sejlaktiviteter udendørs, hvis forsamlingsforbuddet på 10 overholdes.

*
De skærpede retningslinjer betyder, at klubhuse som hovedregel skal være lukkede, men at man kan benytte toiletter forudsat behørig rengøring og hygiejne, og at trænere kan hente udstyr i klubhuset til brug for udendørs træning mv.

Vi beder jer overholde ovenstående retningslinjer ved brug af klubhuset, indtil andet bliver meldt ud.
Til gengæld lover vi at bakke 134 % op om den gode stemning og en masse fællesaktiviteter, så snart vi får lov..
Bedste hilsener, Bestyrelsen